Vandværket er forbrugerejet og har 720 forbrugere

Fra værket udpumpes årligt ca. 60.000 m3 vand til forbrugerne

Rent vand kommer fra hanen

Bestyrelsens mål er at videreudvikle vandværket
så det lever op til nuværende og kommende krav

   Resultat af vandprøver

 På denne side findes resultatet af de udtagne vandprøver.

 Tag en tår vand, mens du læser materialet igennem, det koster kun ca. 4 øre for en ½ liter rent drikkevand.

 Vandværket anvender akkrediteret vandprøvelaboratorium til kontrol af vandværkets vandkvalitet. Det betyder at prøvelaboratoriet er godkendt af de danske myndigheder til at forestå vandanalyserne og dette giver forbrugerne en meget høj grad af sikkerhed i forhold til resultaterne.

   Der er ikke fundet pesticider i vores drikkevand

 Der er ikke konstateret Chlorothalonil-amidsulfonsyre eller 1,2,4-Triazol eller Chloridazon eller nedbrydningsstofferne Despheny-chloridazon eller Methyl-desphenyl-chloridazon i det udpumpede vand.

   Vandets hårdhedsgrad er 18dH (temmeligt hårdt vand)

 Vi har hårdt vand i vores område. Hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium og magnesium. Hårdheden betyder noget for sæbeforbruget ved vask, således at hårdt vand kræver mere sæbe end blødt vand. Det er derfor vigtigt, at du indstiller din opvaskemaskine og doserer din vaskemaskine korrekt.

dH       Karakteristik

0-4      Meget blødt

4-8      Blødt

8-12    Middelhårdt

12-18 Temmeligt hårdt

18-30  Hårdt   

 

   PFAS forbindelser og PFOS stoffer

Forbrugerne kan med ro i sindet drikke vores vandværksvand. Vandanalyser viser, at der er ikke fundet PFAS forbindelser og PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS stoffer i vores drikkevand.

Se information fra Sundhedsstyrelsen, dateret 01. august 2022
Link: https://www.sst.dk/da/Viden/PFAS
Ejby Strand Vandværk, Måling af PFAS mm.

 

Prøve ID: Dato og Tid: Måling: Målt Værdi: Måle Grænseværdi:
2057612 2022-09-02 09:05:00 Sum af PFAS, 12 stoffer < 0.0002 µg/l    0.0002 µg/l
2057612 2022-09-02 09:05:00 PFAS (sum af PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) < 0.0002 µg/l    0.0002 µg/l
1959174 2021-10-01 08:50:00 Sum af PFAS, 12 stoffer < 0.001 µg/l
1926255 2020-09-22 11:35:00 Sum af PFAS, 12 stoffer < 0.001 µg/l
1926220 2019-10-11 14:20:00 Sum af PFAS, 12 stoffer < 0.001 µg/l
1926221 2019-10-11 14:05:00 Sum af PFAS, 12 stoffer < 0.001 µg/l
1926202 2018-10-10 08:40:00 Sum af PFAS, 12 stoffer < 0.005 µg/l 0.005 µg/l
1926203 2018-10-10 08:15:00 Sum af PFAS, 12 stoffer < 0.005 µg/l 0.005 µg/l

 

   Vandtrykket

 Vi udpumper ca. 55.000m3 vand om året til 721 forbrugere fra 2 stk. 55 meter dybe boringer. Vandtrykket udpumpes med 3,5 bar i perioden kl. 05:00 til 23:00. Om natten nedsætter vi vandtrykket til 2,7 bar. 

   Målerbrønd

I forbindelse med store regnmængder, kan din målerbrønd fyldes med vand. Det kan have indvirkning på vandmåleren.

Drænlaget i bunden af målerbrønden kan være dækket med jord mv, som er løbet ind mellem dæksel og brønd, hvorfor drænlaget ikke virker.

Derfor er det vigtigt, at bunden i brønden renses op.

Med henvisning til vandværkets regulativ punkt 8.3.3 er det forbrugerens ansvar at vedligeholde målerbrønden inkl. sørge for, at brønden er fri for vand.

   Det bruger vi vandet til

I følge Danva bruges vandet i hjemmet på følgende måde:

  • Bad og personlig hygiejne: 36%
  • Toiletskyl: 27%
  • Tøjvask: 13%
  • Opvask og rengøring: 10%
  • Mad og drikke: 7%
  • Øvrigt: 7%

   Pas på vores drikkevand og drop sprøjtegifte

Ejby Strand Vandværk passer på vores drikkevand. Gør du?

I Danmark er vi meget heldige, for vi har let adgang til vand. Vi drejer bare på vandhanen, og så kommer der frisk og dejligt vand ud.

Men der er én ting, som mange måske ikke tænker ret meget over, nemlig at vi bor lige oven på det grundvand, vi skal drikke. Vores drikkevand er baseret på grundvand, som er skabt af det vand, der falder ned fra oven, og kvaliteten er så god, at vandværkerne stort set blot filtrerer og ilter grundvandet, inden de sender det ud til dine vandhaner. Men kvaliteten af grundvandet hænger nøje sammen med det, vi foretager os på jordoverfladen. Og en af de helt store trusler mod grundvandet er rester af de sprøjtegifte, der bruges i private haver.

Bare så du ved det, kan cirka én dråbe aktivt sprøjtegift, som når ned til grundvandet, gøre 10 millioner liter drikkevand ubrugeligt. Det svarer til omkring 100 familiers totale vandforbrug i et helt år. Så det er altså ikke småting, vi taler om.

   Alt for mange haveejere sprøjter 

En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at sprøjtegift er en del af hverdagen for hver anden danske haveejer, og vandværkerne finder ofte pesticidrester under byområder, tit i meget højere koncentrationer end ude under landbrugsarealerne.

En af grundene er, at sprøjtegift under de såkaldt befæstede arealer, som for eksempel asfalt og fliser, ikke kan nedbrydes. En anden grund er, at alt for mange haveejere ikke har styr på brug og dosering af plantegifte, når der skal sprøjtes.

Vil man for eksempel have gode råd til, hvordan man kan holde sin have uden at bruge gift, kan man hente en pixibog på link til venstre. Den er fyldt med gode tips og tricks, som skal få danskerne til at opgive brugen af kemiske stoffer i deres haver.

Du er velkommen til at kontakte vandværket for nærmere information.